Artikel: Coco har været på slankekur. Det gik ikke så godt.

Coco har været på slankekur. Det gik ikke så godt.
Coco er en tung dame. Knap 2 kg inklusive skulderrem, for at være helt præcis. Og det har jeg faktisk forsøgt at gøre noget ved. Jeg gav hende en ordentlig slankekur og begyndte at kigge på, hvor jeg kunne spare nogle gram.
Det viste sig bare, at det var lidt lettere sagt end gjort.
Først røg fletningerne
De håndflettede detaljer på bagsiden var noget af det første, jeg kunne spare vægt på. Ja, jeg ved det godt. Flet på bagsiden af en arbejdstaske er måske lidt frås. Fletningerne gør jo at læderet ligger dobbelt, så yes, dobbelt så meget vægt lige her. Men helt ærligt. Hvorfor skal en taske kun være lækker forfra?
Så dem havde jeg lidt svært ved at sige farvel til.
Så kom turen til lynlåsene
Jeg kunne også vælge mindre og lettere lynlåse. Men jeg elsker de solide YKK Excella-lynlåse. De har en tyngde og en karakter, som jeg synes gør noget helt særligt for Coco. Og så er der alle metaldimserne. Eller hardware, som det hedder, når vi skal være lidt fine på den.
Her er jeg altså ikke meget for at spare. Det skal være stærkt og solidt. Ikke plastik og knække for et ondt ord, bare fordi det vejer mindre.
Bomuld eller polyester?
Tjo, her kunne også spares. Bomuld er altid tungere end fx polyester. Men polyester føles bare ikke ligeså nice, og så med tanke for bæredygtighed, så er jeg klart mere fan af "naturlige" materialer som bomuld, fremfor oliebaseret-polyester-mareridt, selv om det er langt lettere. Så klart et NO-GO herfra.
Resultatet? 400 gram.
Det var, hvad jeg kunne spare ved at ændre alle de ting, jeg faktisk holder allermest af ved Coco. 400 gram. Og så stod jeg der og tænkte: Er det virkelig det værd? Det syntes jeg ikke.
Så Coco fik lov at beholde sine fletninger, sine solide lynlåse, sit bomuld og sine metaldimser.
Hun er lavet i italiensk læder fra LWG Gold-certificerede garverier og har 100 % bomuldsfoer med blomsterprint. P*sse lækkert med smørblødt læder, kvalitet og detaljer i alle hjørner.
Og ja, hun er stadig en tung dame. Og lige præcis som hun skal være. Smuk og stærk!
Heldigvis kan hun bæres som rygsæk
Når man laver en rummelig arbejdstaske, ved man jo godt, at den bliver fyldt. Derfor har jeg sørget for, at Coco kan bæres på flere måder. Som rygsæk med brede skulderremme, når du skal gå, cykle eller have hænderne fri. Som crossbody uden på vinterfrakken. Eller i de korte hanke, når du bare skal fra bilen og ind.
Hun har også et polstret computerrum, små lommer til alle de løse sager og en lynlås hele vejen rundt, der giver 5 cm ekstra plads, når der er brug for det.
Jeg har endda brugt hende som både håndbagage og pusletaske. For mig er det netop pointen: En taske må gerne kunne lidt mere end én ting.
Men hun er ikke for alle. Har du brug for en ultralet arbejdstaske, eller døjer du med ryg og skuldre, så er Coco nok ikke den rigtige. Og det er helt fair.
Coco kom ikke ned i vægt. Til gengæld fik hun lov at være præcis den taske, jeg havde tænkt mig at designe.
Også bagfra ;-)
Er du den heldige ejer af en stor computer? Læs også mine råd til at vælge en arbejdstaske til 17” laptop.
Kh. Camilla
Ejer, designer & taskelsker
KONTAINER

