Zum Inhalt springen

Warenkorb

Dein Warenkorb ist leer

Artikel: Fra “No Waste!” til “Perfekt Uperfekt!”

Fra “No Waste!” til “Perfekt Uperfekt!”
Bæredygtighed

Fra “No Waste!” til “Perfekt Uperfekt!”

Og hvorfor ord faktisk betyder noget

Tidligere har jeg kaldt denne type kampagne for No Waste Offer. Og intentionen bag navnet var god.

Tanken var (og er stadig), at tasker, som allerede er syet, fortjener et liv. At de ikke bare skal ligge på en hylde, fordi de har små skønhedsfejl. At de skal ud at blive brugt (og elsket) frem for at gå til spilde. Og når alle tasker finder et hjem, ja, så føles det jo som no waste.

Men siden sidst er jeg blevet klogere. Jeg har været på kursus i greenwashing og greenhushing, og det har faktisk rykket noget i mig.

Greenwashing handler om at komme til at love mere, end man reelt kan holde - især når vi taler bæredygtighed. Greenhushing er det modsatte: når man af frygt for at sige noget forkert ender med at sige for lidt. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg nok selv haft en tendens til det sidste.

For sandheden er, at no waste i ordets bogstavelige forstand er ekstremt svært. Når man arbejder med læder og håndværk, vil der næsten altid være små rester. Alle, der har syet, skåret mønstre eller arbejdet kreativt, ved, at der opstår små stykker, som ikke kan bruges til et helt nyt produkt. Det betyder ikke, at man er ligeglad, men det betyder, at nul spild sjældent er en 100 % realitet.

Så derfor har jeg besluttet at ændre kampagnenavnet fra No Waste til Perfekt Uperfekt.

 

Navnet er ændret. Meningen er den samme.

Jeg har valgt at kalde det Perfekt uperfekt, fordi der egentlig er noget fint i at sige tingene, som de er: Taskerne er ikke perfekte i mine øjne. De har små kosmetiske fejl. Og mit indre nørde-gen kan ikke sende dem ud som 1. sortering.

Men det betyder ikke, at de ikke kan være helt perfekte i dine øjne.

De fungerer. De holder. De er stadig designet med samme omhu, samme funktion og samme fokus på lang levetid.

Og hvis du kan se bort fra en mindre skønhedsfejl, så får du til gengæld en KONTAINER lædertaske - hvad enten det er en arbejdstaske, skuldertaske eller clutch - til en yderst favorabel pris.

Perfekt uperfekt, simpelthen.

 

Kh. Camilla
Ejer, designer & taskeelsker
KONTAINER COPENHAGEN

LÆS FLERE

Årets julegave 2024 - til kvinden der intet mangler
Gaveinspiration

Årets julegave 2024 - til kvinden der intet mangler

En personlig julegaveguide fra 2024 med otte gaver skabt af kvindelige iværksættere. Et tilbageblik fra KONTAINERs Inderlomme.

Weiterlesen
Kom med til event på toppen af KBH
Event

Kom med til event på toppen af KBH

Et KONTAINERs event hos Zoku Copenhagen den 28. maj 2025 med live reparation, lædertasker, vin og founder’s talk.

Weiterlesen


Notification Channels