Sådan får du din Kontainer til at holde hele livet
HVORDAN BESKYTTER DU BEDST DIN KONTAINER?
Alle vores kontainere er syet i certificeret bæredygtigt kolæder fra et velrenommeret italiensk garveri. Læder er et utroligt holdbart materiale og er lavet til at holde i mange, mange år. Næsten uanset hvordan du behandler det. Men med god pleje og behandling kan du få det til at se bedst ud. Derfor har vi samlet et par tip, som du skal huske på.
Vi skelner mellem ruskind og glat læder. Da behandlingen adskiller sig lidt. Eksempler på ruskindstasker er Mister Mustard Small Crossbody eller Blue Lagoon Crossbody. Eksempler på glat læder er Black Love Workbag, Camel Crush Small Crossbody eller Crocolicious Crossbody.
Har du nogen spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Vi giver dig svar hurtigt
Vi er kun et hurtigt opkald eller besked væk. Vi satser altid på at svare dig indenfor 24 timer.
HVORDAN IMPRÆGNERER DU DIN KONTAINER?
Inden du tager din nye Kontainer i brug, anbefaler vi, at du bruger en imprægneringsspray, der er velegnet til ruskind. Sprayen er usynlig, men efterlader et beskyttende lag på tasken, som hjælper med at afvise fugt, snavs og fedt.
Ruskinds tip
Hvis du bruger din ruskindstaske dagligt, anbefaler vi at bruge en imprægneringsspray mindst en gang om måneden. Du kan aldrig gøre det for ofte.
Glat læder tip
Denne type læder er mere modstandsdygtig af natur, så for de fleste vil det være tilstrækkeligt at anvende en imprægneringsspray 2-3 gange om året.
HVAD SKAL DIN KONTAINER UNDGÅ?
Udsæt ikke din Kontainer for direkte sollys, regn, sne eller andre væsker. Vi kan ikke styre vejret, og eksponering kan naturligvis ikke altid undgås. Så når eller hvis det sker, så er her et par gode råd, du kan skrive dig bag øret.
Ruskinds tip
I tilfælde af regn skal du lade din ruskindstaske lufttørre ved stuetemperatur og undgå at gnide. Når det er tørt, børstes de små ruskindshår forsigtigt op med en blød børste, og hårene hæver sig igen. Imprægner tasken på ny.
Glat læder tip
I tilfælde af regnpletter tørres dråberne af med en tør klud. Lad din Kontainer lufttørre ved stuetemperatur. Anvend et nyt lag af imprægnering.
Husk
HVORDAN PLETFJERNER DU DIN KONTAINER?
Vi vil helst ikke være en lyseslukker, men især pletfjerning af ruskind er ikke let. Nogle gange vil det endda være svært at få et flot resultat. Derfor kan vi ikke anbefale ofte nok at bruge en imprægneringsspray på forhånd. Tro på os når vi siger, det gør hele forskellen. Men skulle du have glemt det (ja, for at være helt ærlig, det sker også for os!), så er her hvad du har brug for at vide.
Ruskinds tip: I tilfælde af støv, snavs eller fedtpletter, skal du først børste forsigtigt. Brug en ruskindsbørste eller en børste med bløde hår. Hvis dette ikke er nok, kan du forsigtigt bruge en fugtig blød klud og trykke forsigtigt på pletten. Gnid aldrig, da det kan give større mærker.
Glat læder tip: De fleste støv-, snavs- eller fedtpletter kan fjernes ved blot at tørre af med en fugtig klud. Vær ikke bange for at bruge en lille indsats, hvis det er nødvendigt (men overdriv det ikke). Læderfarven holder ret godt.
Vi anbefaler generelt ikke kemiske renseprodukter, da det nemt fjerner farven. Men hvis pletten ikke kan fjernes, kan du prøve et skånsomt renseprodukt. Det er altid en god ide at teste produktet på et mindre synligt sted på tasken, f.eks. skulderremmen eller i bunden.
Brug aldrig sæbe eller barske kemikalier.
HVORDAN OPBEVARER DU DIN KONTAINER?
Opbevar din lædertaske tørt og ved stuetemperatur i vores støvpose. Det giver din Kontainer mulighed for at trække vejret og (behøver vi sige?) undgå støv. Brug den originale papirfyldning til at holde formen på din Kontainer. Opbevar den fladt – og ikke i skulderremmen eller håndtagene, da det vil ændre formen over længere tid. .
Men hey, ikke mere snak. Bare tag det roligt – og nyd at bruge din nye Kontainer!