Hvad Black Friday har gjort ved vores syn på værdi
Forleden hørte jeg en studievært på P4 sige: “Jeg betragter ikke en rabat som en rabat, hvis den er mindre end 50%.”
Av! Ikke fordi han sagde det, men fordi han ramte plet. Mange af os er blevet så vant til vanvittige prisreduktioner, at det næsten føles unaturligt at købe noget til fuld pris. Jeg kender det også selv. Sidst jeg købte en bryllupsgave, blev præcis den samme vase sat ned med 25% to dage senere. Det er irriterende, og jeg tror de fleste af os kender følelsen.
Men problemet er større end irriterende vaser og dårlige tilbud. Det handler om hele vores forbrugskultur – og om måden, vi har vænnet os til at se værdien af et produkt på. Når vi bliver bombarderet med tilbud, især i november, skifter fokus fra kvalitet til pris. Black Friday, Black Week, Black Month … og pludselig står vi med en kultur, hvor mange tænker: Hvis det ikke er minus 50%, er det ikke et godt tilbud. Det ændrer vores syn på værdi. Det gør noget ved måden, vi køber vores næste kjole, fladskærm eller arbejdstaske på. Vi stopper med at se den reelle pris – og begynder at jagte den laveste.
Ærligt talt, jeg er mega splittet
Derfor får jeg ærligt talt lidt ondt i maven hvert år, når Black Friday nærmer sig. For hvordan giver man rabat på noget, der allerede er prissat så fair som muligt? Mine tasker er designet i Danmark (Vejle for at være præcis), syet i Portugal af dygtige håndværkere, lavet i italiensk kvalitetslæder, produceret i små serier, designet til at holde i mange år – og de bliver repareret gratis (af mig), hvis et beslag knækker eller en stikning går op (noget du normalt ikke får dækket via reklamationsretten udover de 2 velkendte år ). Når du køber en af mine KONTAINERE, køber du ikke bare en taske. Du køber godt håndværk, ansvarlig løn, gennemtestet design og bevidst produktion (ikke overproduktion).
Det kan ikke sættes ned til -60% uden at nogen i værdikæden betaler prisen. Og ja, da jeg er så lille en spiller på markedet, så er det eneste led i værdikæden jeg kan presse min egen løn. And you know, a girl’s gotta eat.
Misforstå mig ikke
Der er ikke noget galt med udsalg, når man skal af med restpartier eller udgåede varer eller en butik har indkøbt noget, der bare ikke sælger så godt som håbet. Det giver mening. Men der kan i min optik ikke være udsalg 365 dage om året, fordi så er der noget i vejen med priserne eller måden der indkøbes på fra virksomhedernes side.
Det er et problem, når der produceres for meget med vilje. Når hele forretningsmodellen bygger på overproduktion og underbetaling. Når brands begynder at køre -70% og -80% på varer, der intet fejler. Jeg har for nylig set tasker sat ned med -80%, en seng til -70% og underbukser til -85%. Jeg venter næsten på, hvornår nogen går først med -90%. Det er ikke forbrugernes skyld. Det er et usundt konkurrenceparameter, som virksomheder selv har skabt.
Jeg kan ikke undgå at mærke en splittelse dog, da jeg godt forstår, at alle ikke har et kæmpe budget at gøre godt med til luksuskøb der holder a life time.
Jeg holder på, at mine tasker faktisk er billige, selvom mange vil synes, at prisen stadig er høj. Det forstår jeg så udmærket godt (før jeg selv kastede mig ud i livet som iværksætter og taskedesigner, havde jeg ikke selv ejet en så "dyr" taske som mine KONTAINERE). Faktisk var jeg ret så naiv, at tro at jeg ville kunne sy en lædertaske i god kvalitet til en lavere pris på markedet. Not happening - men det kræver viden om hvad ting rent faktisk koster, og dermed hvad det reelt er værd.
Hvis en fast fashion t-shirt kan koste 49,95 kr. (endda uden at være på tilbud), så er der noget rav ruskende galt et sted i verden. Det er her (værdi)kæden hopper helt af for mig. Den kunne jo lige så godt have kostet 299 kr., så alle der havde været med til at udarbejde t-shirten havde fair lønninger, arbejdsvilkår og miljøet ikke skulle lide under det. Det er jo også et prisleje, jeg tænker vi nemt kunne vænne os til og som stadig vil være spiseligt. Hvis vi altså blev påvirket i den retning.
Ansvaret er ikke dit (alene)
Derfor er det vigtigt at sige højt: Forbrugeren er ikke problemet. Kulturen er. Vi gør alle, hvad vi kan. Vi stemmer med vores pengepung. Men jeg vil ikke forvente, at det er dig som forbruger alene, der skal ændre en hel modeindustri. Virksomheder må tage ansvar, og der skal lovgivning til, hvis vi skal se reel forandring.
Vi har set det virke med oksekødet og CO₂-aftrykket. Når rammerne ændrer sig, ændrer vores adfærd sig også. Jeg tror mange af os er begyndt at se oksekød som et luksuskøb, som gerne skal spædes op med grøntsager for at slå til. Eller også er bøffen skrumpet i størrelse. Uanset hvad er jeg i hvert fald selv begyndt at værdsætte kødet mere, og ikke tage det for givet, at der er to bøffer pr. mand til aftensmad.
Mit bedste tip til dig
Så hvad kan du gøre som forbruger, uden at det handler om dårlig samvittighed? Jeg ønsker aldrig at skælde ud eller pege fingre – tværtimod. Jeg ønsker at dele min viden, være gennemsigtig og inspirere til mere bevidste køb, når du en dag står og mangler din næste lædertaske.
Mit bedste tip er enkelt: Vælg lidt, men godt.
Køb, når du reelt har brug for det. Undgå impulskøb. Vælg kvalitet. Vælg noget, der kan repareres - og som er værd at reparere. Vælg fair produktion. Vælg slow fashion frem for hurtige trends, der forsvinder igen. Og vigtigst af alt: Tag dig tid. Når noget koster mere, tager vi længere tid om at beslutte os – og det er sundt. Det er der, vi mærker efter, om det er et produkt, der skal være med os i mange år.
Jeg har valgt min vej. Jeg producerer færre tasker i bedre materialer, med fair arbejdsforhold og med et design, der holder. Om det er en arbejdstaske, en clutch, en skuldertaske eller en læderpung, du forelsker dig i, håber jeg, den bliver en del af dit liv i mange år. Vi ændrer ikke verden på én dag. Men vi kan ændre vores vaner. Én taske ad gangen.
Kh. Camilla
Ejer, designer & taskeelsker
KONTAINER – for the long run
