Skip to content

Kurv

Din kurv er tom

Gratis Repair Service

GRATIS REPARATIONER FOR LIFE

DET MEST BÆREDYGTIGE ER ALTID AT FORLÆNGE LEVETIDEN

Kontainer tasker er skønne læderdamer designet ud fra filosofien om et ordenligt håndværk, solid kvalitet og brug af de bedst mulige materialer. Når du investerer i en Kontainer, så vil jeg gerne at du får glæde af hende i mange år fremover.

Daglig brug af din Kontainer med alt hvad det indebærer af ”overvægt”, slid på læder og metaldele, vil naturligvis sætte hende på prøve. Hun gør altid sit bedste for at leve op til sit navn, men det kan jo ske, at en metaldel knækker, en syning går op, eller hun bare trænger til en ”opfriskning” (særligt hvis hun er en ruskindsdame).

Det er så ærgerligt, det altid sker efter den to-årige lovpligtige reklamationsret. Så står du der med en ofte dyr og svær reparation, og ved måske ikke helt, hvor du skal gå hen med hende.

Derfor tilbyder jeg som en del af min service at reparere din Kontainer gratis. Både gratis fragt frem og tilbage, gratis arbejdskraft og evt. materialeforbrug. Jeg reparerer på eget lille in-house værksted, hvor jeg kan klare det meste.

Jeg designer alle Kontainere helt fra bunden, så jeg ved, hvordan hun er konstrueret og syet sammen på kryds og tværs. Jeg har de fleste trådfarver og løsdele på lager til at udskifte til nyt, hvis det skulle blive nødvendigt.

LAD OS BLIVE KLOGERE SAMMEN

BONUS FOR BÅDE DIG, MILJØET OG OS

Jeg reparerer gerne, så du kan føle dig tryg velvidende, at jeg gør alt, hvad jeg kan, for at din Kontainer får længst mulige levetid. Det er både bonus for dig, bonus for miljøet og ikke mindst bonus for os.

Min ambition er at skabe de mest solide Kontainere – også på længere sigt. Ved at få kendskab til reparationer kan jeg lære mine Kontainere endnu bedre at kende. Jeg tester altid damerne af inden de bliver sendt ud i verden. Nogle reparationer kommer dog først efter flere år. Derfor er det bestemt nyttigt for mig at vide, for at kunne produktudvikle fremover og løbende blive klogere.

ALDER INGEN HINDRING

SÅDAN GØR DU, HVIS DIN KONTAINER TRÆNGER TIL AT BLIVE FIKSET

Blot send mig en mail på info@kontainercopenhagen.dk med et par billeder og ord. Så vender jeg hurtigt tilbage med en vurdering omkring, hvad det kræver, og hvorvidt det kan gøres pænt.

Ofte kan det fixes med mindre indgreb, og i så fald sender vi jeg en gratis GLS fragtlabel (indenfor DK) til at returnere din Kontainer til os.

Jeg reparerer hende hurtigst muligt, men forvent gerne en leveringstid på to-tre uger, før du har hende i hænderne igen.

TYPISKE REPARATIONER

HVORFOR SKER DET ALTID EFTER 2 ÅR?

De fleste reparationer, jeg oplever, sker typisk efter de 2 års reklamationsret er udløbet, eller hører under kategorien slid. Dermed er der i princippet ikke rigtig noget at komme efter hos producenten (aka mig).

Det har altid gjort ondt på mig, at se tasker blive smidt ud på grund af noget, der oftest kan fikses ganske let. Derfor har jeg faktisk altid gjort det. Altså hjulpet med at reparere Kontainere for mine kunder, selvom jeg ikke har været forpligtet. Jeg er af den holdning, at det faktisk er mit med-ansvar at gøre, hvad jeg kan for at forlænge levetiden længst muligt.

Derfor har jeg nu gjort det tydeligt, at alle med en Kontainer kan benytte sig af Gratis Repair Service.

EN EKSTRA SERVICE TIL DIG

Det med småt

Alderen på din Kontainer er ingen hindring. Heller ikke selvom reklamationsretten på 2 år er udløbet.

Dog skal tilbuddet ses som en særlig service og ikke en udvidet garanti. Jeg reparerer det meste, og har set lidt af hvert efterhånden, men groft eller langvarig slid og forsømmelse kan gøre, at jeg simpelthen ikke er i stand til at udbedre til et godt resultat.

Jeg tager forbehold for manglende reservedele, som kan være udgået af produktion. Ofte kan jeg dog finde et alternativ, som kan anvendes.

Det eneste jeg lover 100% er at gøre mit allerbedste for at forlænge levetiden på din Kontainer.