Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: No Waste! tasker er landet på shoppen

No Waste! tasker er landet på shoppen

No Waste! tasker er landet på shoppen

Man skulle næsten tro, det var timet og tilrettelagt til at lande netop i dag på årets største udsalgsdag. Men hånden på hjertet, så er det tilfældigheder, der spiller ind.

Der hersker ingen tvivl. Jeg er indædt modstander af Black Friday. Black weekend. Black November. Eller hvad det nu er tilbudsræset også bliver kaldt.

Min holdning til Black Friday er uændret, men jeg er blevet ramt af en ny virkelighed. Corona. Det har bestemt givet nye udfordringer og uforudsigelige konsekvenser. Lad mig lige tage et skridt tilbage til foråret og dykke lidt ned i maskinrummet.

I februar måned var vjeg klar til at igangsatte en ny taskeproduktion med både velkendte og nye KONTAINERE. Cirka et år går der forud for at en KONTAINER står pæn, lækker og klar på webshoppen.

I marts måned meldte Corona sin ankomst. Alt gik i stå. Alt kommunikation med vores produktionspartner i Tyrkiet gik i stå.

April måned gik. Maj med. Alt stod bare stille.

Juni kom. Det lysnede. Troede jeg. Vores produktionspartner i Tyrkiet var oppe at køre igen. De havde sørget for at få syet taskerne i en fart for at hjælpe os. Uden at fortælle os det. Av, for søren!

Til min store skuffelse havde de også glemt alt om den lange snak vi havde haft i februar omkring tilretning af mønstre og modeller.

Hele efteråret er derfor gået med at snakke frem og tilbage om, hvad der skulle blive af de stakkels KONTAINERE, som ikke kunne leve op til mine standarder.

Jeg kunne simpelthen ikke nænne, at de ikke skulle leve videre. Hverken overfor KONTAINERNE eller min tyrkiske partner, som havde brugt mange ressourcer på at fremstille dem. Det er stadig mega lækre tasker, der simpelthen er for gode til at lade gå til spilde.

Så et forlig blev indgået. De landede hos mig i sidste uge. Lige i tide til at nå at komme under juletræet, på ønskelisten og være med i kampens hede på en sort fredag. Lækre små KONTAINERE, der søger skønne kvinder, de kan forkæle.

Skønhedsfejlene vil du højst sandsynlig ikke opdage. Men jeg ved, de er der. Derfor har KONTAINERNE fået en stærk reduceret pris. Er du i tvivl, om det er noget for dig eller din kære? Bare rolig - jeg bytter helt indtil den 15. Januar 2021.

Uanset hvor meget man end planlægger, så ville livet, at jeg ikke helt skulle undvære Black Friday. Eller måske den i år skulle omdøbes til Corona Fredag?

Kærlige hilsner fra

Camilla

Ejer, designer og kvinden-med-de-høje-taskestandarder

LÆS FLERE

Vil du med til næste photoshoot?

Vil du med til næste photoshoot?

Jeg vil nemlig gerne vise flere billeder af helt almindelige, seje, skønne kvinder med masser af personlighed, stil og smil. Højde og drøjde er ligegyldigt, så længe du synes, det er sjovt at stå f...

Læs mere
Når julemandens små hjælpere har brug for lidt hjælp

Når julemandens små hjælpere har brug for lidt hjælp

I år har været et meget mærkværdigt år af slagsen. 2020 bliver med sikkerhed et af de år, som får et ekstra langt kapitel i historiebogen. Ikke mindst har det gjort indtryk for små iværksættere som...

Læs mere