Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Har vi glemt, hvad ting egentlig koster?

Har vi glemt, hvad ting egentlig koster?

Har vi glemt, hvad ting egentlig koster?

Nogle dage kan jeg næsten miste pusten, når jeg ser de rabatter, der flyver rundt derude. “Spar op til 80%”, og nej, det er ikke engang løgn (jeg så det på Insta i går).

Det får mig til at tænke: Har vi mistet fornemmelsen for, hvad ting egentlig skal koste?

For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Materialer koster penge. Arbejdstid koster penge. Fragt, moms, emballage, løn, husleje. Og så er der den største usynlige post: alle de timer og tanker, der ligger bag et godt, gennemtænkt design.

Når madpriserne stiger, burde tasker, tøj og sko jo ikke rasle mod bunden – men det gør de. Og vi vænner os hurtigt til det: Hvis ikke der står et stort procenttegn, føler vi os næsten snydt.

Men sagen er jo, at vi er blevet så vant til det, vi er nærmest blevet prisblinde. Hvornår har du sidst købt et mode-item som IKKE var på tilbud?

Det sætter store krav til produktionen, fordi nogen skal jo betale for de gigantiske rabatter. Og det er desværre det sted, hvor det er lettest at lave en besparelse. 

Og nej, det her skal ikke være en løftet pegefinger. Men måske et lille venligt prik på skulderen. For det handler ikke kun om tasker. Det handler om bevidsthed. Om forbrug. Og om at forstå, hvad godt håndværk kræver.

 

Derfor inviterer jeg dig med ind bag kulissen

I mit allerførste KONTAINER FABLAB åbner jeg op for designmaskinrummet. 

Den 27. september 2025 inviterer jeg 5 kvinder med ind i processen, hvor vi sammen skal designe den næste KONTAINER-taske.

Vi skal røre ved læderet, snakke om form og funktion, dykke ned i materialer og hverdagens behov – og sammen finde ud af, hvad der egentlig skal til for at skabe en taske, der kan holde i mange år.

For når vi forstår håndværket, forstår vi også bedre prisen. Og måske vi også passer bedre på vores ting, når vi kender den historie og det arbejde, der ligger bag.

Vil du være en af de fem kvinder, der skal være med i mit allerførste FABLAB?

Så hop videre via linket her og fortæl mig, hvorfor det skal være dig 💼

Vi ses i Aarhus!

Kh. Camilla
Ejer, designer & taskeelsker
KONTAINER COPENHAGEN

LÆS FLERE

Bliv designer for en dag

Bliv designer for en dag

Ikke som de andre: Derfor inviterer jeg dig med bag kulissen Når jeg designer en ny taske, så sidder jeg ikke kun med blyant og papir eller i et tegneprogram som Illustrator. Selvom det helt klart ...

Læs mere