Article: Kom med til event på toppen af KBH

Kom med til event på toppen af KBH
En aften med live repair, talk, lædertasker og vin hos Zoku Copenhagen
Onsdag den 28. maj 2025
kl. 16:00-20:00 (drop-in, når det passer dig)
Zoku Copenhagen, Amagerfælledvej 108, 2300 København
Og du er selvfølgelig inviteret. Det sker lige her, og jeg vil elske at møde dig:
Det er nu, du har chancen for at møde alle KONTAINER-damerne in real life. Det sker ret så sjældent. Men har jeg sagt, hvor meget jeg glæder mig?
Programmet står på følgende:
Hvad er ægte luksus i 2025?
Det vil jeg gerne diskutere. Er det stadig flashy brands og hurtigt forbrug, eller er vi ved at vågne op til noget dybere? Camilla Askou Hvingelby (mig der står bag alle KONTAINER-damerne) og Zoku Copenhagen inviterer journalister, branchefolk, modeinteresserede og dig til en anderledes aften i bæredygtighedens tegn.
Se & mærk kollektionen
KONTAINER-taskerne er designet i Vejle og håndsyet i Portugal i små oplag. Bag hver taske gemmer sig en fortælling om omtanke, holdbarhed og kvindelig power. KONTAINER er nemlig mere end bare en taske. Det er et ønske om at inspirere kvinder til at vælge mindre, men bedre. Det er en re-definition af ægte luksus.
Vin og iværksætter-vibes
Kom med til et uformelt og inspirerende get-together hos skønne Zoku med udsigt over København, sommerbrise og kølig hvidvin fra den kvindelige vinproducent Viktoria Peitz.
Live repair workshop
Har du en lædertaske, du elsker – men som trænger til kærlig hånd? Særligt denne dag reparerer jeg udvalgte tasker live på min industrisymaskine, uanset mærke og alder. Hos KONTAINER har jeg i 10 år tilbudt Gratis Repair Service. Fordi ægte bæredygtighed ikke stopper ved salget. Den begynder først for alvor der.
Founder’s talk kl. 18:00
Jeg deler min vision om at bidrage til en modebranche, hvor kvinder vælger med hjertet og fornuften. Hvor kvalitet vinder over kvantitet. Hvor en taske ikke bare er en accessory, men et statement om værdier og ansvar. Kom og vær med - spørg, lyt, del. Det hele bliver uformelt og ærligt, præcis som det skal være.
Ses vi?
Jeg glæder mig til at hilse på dig til en inspirerende aften med skønne læder-dufte, taskesnak, håndværk og et fælles ønske om at gøre mode lidt mere meningsfuld.
Kh. Camilla
Ejer, designer & taskeelsker, lige her:
KONTAINER